Værd at vide

Der er mange måder man kan tilrettelægge en bryllupsdag på, men der er nogle metoder og billeder en fotograf gerne vil gøre brug af for at sikre kvaliteten af de billeder der skal leveres.

Derfor vil jeg til hver en tid anbefale at man koordinere dagen med følgende elementer:

Flat Lay

Under forberedelsestiden, mens bruden og gommer gør sig klar er der som regl tid til nogle ekstra billeder i form af et "Flat lay". Disse flotte opstillinger er bl.a. blevet meget populære i USA, som alle dygtige bryllupsfotografer skal kunne tilbyde.

Foto Foto Foto Foto Foto

Hvad er et Flat lay?

Et "Flat Lay" er en lille opstilling af parrets egendele - en smuk fortælling om hvad der forener parret og deres individualisme.

Her bedes parret samle deres egendele i 1-2 kasser (typisk en kasse til brudens ting og en kasse til gommens ting, hvis man vælger at han også skal følges i forberedelsestimerner).

Det er en lille men elegant måde at forevige minderne om dagen på, samtidig med at man får chancen for at få fotograferet sine arvestykker og minder i den bedste kvalitet.

Genstande

Et flay lay kan bl.a. indeholde:

  • Invitationen til brylluppet (+ kuvert etc.)
  • Ringe (eventuelt i deres etui)
  • Arvestykker
  • Et par blomster og kviste ens brudebuketten (spørg florist om der kan sendes lidt ekstra blomster og stilke med til dette foremål)
  • Smykker - armbånd, ørreringe, halskæder, ur, manchetknapper etc.
  • Parfume
  • Slips/butterfly
  • Lommetørklæde
  • Slør
  • Sko
  • Andre små personlige genstande, der har betydning for parret
  • First look

    Jeg anbefaler altid at man laver et "first look". Her tager man bryllupspotrætter FØR selve vielsen, hvor bruden bliver "afsløret" for gommen i trygge omgivelser. Ja, det er en anelse utraditionelt, men er med årene blevet en meget eftertragtet forespørgsel.

    Fordele

  • Flere gør det: Det er ved at blive meget normalt at lave et “first look”, både til glæde for fotografen og parret.
  • Pusterum: En af de største fordele er, at man har et lille pusterum mellem vielsen og receptionen, da alle bryllupsbillederne ikke skal tages netop dér. Her skal man ikke stresse over at gæsterne venter på en og bare nyde at man er nygift.
  • Mere tid til familie og venner: Det giver mere tid ved selve receptionen til at feste og fejre.
  • Lokation: Man kan vælge en smuk lokation (også lidt længere væk fra receptionen, fordi tiden er der til det) og hvis det regner på dagen kan man forberede en plan-b lokation (med en paraply).
  • Mere privat: Man får et lille moment, hvor det faktisk kun handler om bruden og gommen og ikke at alle står og stirrer (kun fotografen, der skal fange momentet), hvor man bare lige kan grine, fjolle, græde og komme af med nogle af med noget af al den stress eller nervøsitet man eventuelt skulle have. I skal bare være naturlige - være jer.
  • Ulemper

  • Utraditionelt: Det er en ny måde at gøre det på, og det skal man være okay med. Hvis hverken den ene eller anden ikke kan vende sig til tanken om et “first look", skal man ikke gøre det. Ellers bliver det bare underligt.
  • Tidligt: Der anbefales, at man laver et “first look” ca. 2 timer før selve vielsen. Så man skal lidt tidligere i tøjet end planlagt, og hvis der samtidig også skal tages billeder med forældre, søskende, forlovere og brudepiger (kun de nærmeste), skal man også lige regne det med. Det vil også sige, at man måske (for brudens vedkommende i hvert fald) meget tidligt skal have ordnet hår og make-up.
  • Myte

    Nogle siger, at det ødelægger følelsen til vielsen, hvis man har set hinanden før, men jeg har hidtil ikke hørt nogen sige, at det var sådan for dem. Typisk er der stadig masser af følelser når man går ned ad gulvet og ser på hinanden, hvilket også er det jeg oplever når jeg står der med mit kamera.

    Hvis regnen mælder sig

    I tilfældet af at vejret ikke er i sit bedste humør, vil jeg altid anbefale, at man anskaffer sig et par gennemsigtige paraplyer. Det giver os gode muligheder for stadig at tage nogle gode billeder udendørs, uden at fjerne det gode lys.